Suzannes Nordic Massage

Naturlig Helhed & Balance

Ukraine & Kroppen – Hvor blev freden af?

Ukraine & Kroppen - hvor blev freden af?

Ukraine & Kroppen – Hvor blev freden af?

 

Hvor blev freden af?

“Jeg har endnu ikke rigtigt mødt nogen Ukrainere – sådan ansigt til ansigt”.

Det er min uvidenhed om et helt folk, som taler.

Oppe i landsbyen venter min datter i læ for regnen på, at hendes skolebus kommer og henter hende.

Ud fra en naboejendom kommer en flok kvinder i alle aldre og en enkelt ældre herre.

De går mod stoppestedet og stiller sig i læ i skuret. Snakker og griner.

Dér var freden!

Jeg kender dem som de Ukrainere, som er flygtet fra krigen i egne biler, og som bor i landsbyen.

Men jeg har ikke mødt dem, sådan rigtigt mødt dem – ansigt til ansigt.

I skoletiden lærte vi ingenting om Ukraine.

Næsten ingenting om Rusland heller…

Der var noget som hed Moskva.

Nogle bjerge som hed Ural-bjergene, og så var landet så uendeligt stort, og det meste var et tomt område kaldet Sibirien.

Min uvidenhed får mig til at føle mig både dum og genert.

Hvor blev freden af?

Føler mig absolut ikke klædt ordentligt på til at møde disse mennesker – selvom jeg har både uld og dunjakke på, for det er koldt.

Kender slet ikke deres kultur, deres bagland – selvom nyhederne er fulde af grusomhederne som oversvømmer deres land.

Men jeg kan føle dem, som de står der i en lille gruppe og snakker og griner.

Der var freden igen!

Det slår mig, at de har lettere til grin, end vi har her i Danmark… Måske fordi de lige nu forstår vigtigheden af legende lethed – bedre end os? Sat i relief af den situation, de står i.

Deres latter er let, deres sprog dybt og hurtigt…

Jeg genkender det ugenkendelige i deres tale. Som i at jeg ikke forstår en brik af, hvad de siger. Kun tonen og tonefaldet, følelsen kan jeg tolke og mærke med mit hjerte.

Engelsk, Fransk, Arabisk, Tysk, Svensk, Norsk, Hollandsk, Nepalesisk, Indisk, Italiensk, Spansk – det kan jeg enten tale eller forstå oprindelsen af.

Men her… med disse mennesker fra Ukraine er jeg på herrens mark… Føler mig genert i min uvidenhed.

Hvor blev freden af?

Der kommer en bus – fuld af mennesker…

Ukrainerne står på, og den ældre herre kigger hen imod min datter, som om han spørger indeni sig selv: “Skal du ikke med bussen også?”, hun gør ingen tegn til at ville gå ind… Han kigger spørgende på hende…

Et øjeblik senere får han svaret. En anden bus ankommer lige bagved den første, og hun går mod den…

Han forstår og pludseligt bliver jeg ramt af noget lige i hjertet. Det gør næsten ondt.

Min datter ved, at der kommer en bus, identisk til hendes, lige før hendes kommer. Den tager skolebørnene fra Ukraine op til skolen, hvor de alle går i skole nu.

Men det vidste han ikke.

Det føltes i mit hjerte,  som havde han også et ønske om at mødes… At min datter ikke skulle føle sig udenfor, når de nu stod og snakkede og grinede sammen. Men hun følte sig både udenfor og lille, kun 11 år. Og de andre var alle ældre og talte sammen på et uforståeligt sprog.

Ukrainerne føler sig også udenfor – og er det.

Sproget.

Ingen i Danmark har lært deres sprog eller deres alfabet. Mange Ukrainere kender ikke Engelsk – og da slet ikke Dansk.

De har ikke haft behov for det. Før nu.

I den ældre mands næsten usynlige gestus mod min datter, som ønskede han at hjælpe hende i sin ensomhed blandt dem – vidner i  mit hjerte om et ønske om fred og gensidighed.

Dér var freden igen!

Det ramte mit hjerte, og måske var det begyndelsen til et møde mellem to folkeslag, som fra naturens og kulturens side har haft meget lidt med hinanden at gøre – nogensinde.

Ukraine & Kroppen – Hvor blev freden af?

Da krigen mod Ukraine begyndte – så forsvandt enhver følelse af dyb tryghed og fred fra mit hjerte, som havde det ligget dér som en slags dug for solen og beskyttet mig mod alt ondt.

Dér var freden!

Men meget hurtigt forvandlede den umiddelbare Natur på vores naturskønne ø, Langeland sig til en slags Fred i sig selv.

Noget jeg kunne mærke, føle og relatere til.

Selve Jorden: Muld og det hele… blev det som holdt freden levende i livet; som et kim i sit dyb, sit indre, beskyttet.

Havet med sine bølger og uforudsigelighed blev et udtryk for, hvordan freden skal leves blandt mennesker: Altid dyb og uudgrundelig. Altid foranderlig men alligevel så trøstende og beroligende, at gå en tur og høre vandet lappe mod vores kyster eller bølgerne bryde med kraft mod sandbankerne og stranden.

De nøgne træer og alt arbejdet i forårshaven er blevet mit naturlige fokus, når jeg syntes at verden brænder lidt for stærkt.

Hvilket den jo stadigt gør!

Dér i Naturen finder og henter  jeg midlertidigt ro og dér kan jeg mærke, dybt indeni, at der stadigt er en mening med livet.

Der lever stadigt en fred, som er næsten usynlig.

I guder, hvor ville jeg ønske, at den fred ville blive til at tage at føle på!

Ikke kun når jeg stikker fingeren eller hånden eller spaden i jorden – men i samværet med mennesker, på kryds og tværs af kulturer og holdninger.

Når jeg bader i det kolde, klare nordiske havvand, så mærker jeg glæden og freden ved livet. Enkelt og umiddelbart

Det kræver vidst nok en kæmpe stor drøm at få fred til at ske.

Men jeg bliver ved med at drømme… Dennegang lidt jordnært: At freden må slå rod og vokse i vores hjerter.

Det er ikke godt når vi som mennesker ikke ved, hvor freden blev af.

Udenpå kan den forsvinde.. Det er vi ikke herrer over…

Men indeni skal den gerne bestå – til en form for evig tid…

Så vi som mennesker og folk, kan danne bro mellem generationer, kulturer og lande.

Det må starte inde i hjertet på hver eneste en af os.

Freden er lige dér!

Ukraine & Kroppen – Gå i krig mod ukrudtet i din have

Ukraine & Kroppen - gå i krig mod

Ukraine & Kroppen – 

Gå i krig mod ukrudtet i din have og skab sund vækst.  

Gå i krig med din køkkenhave og få sund mad på bordet!

Hvorfor nu det? 

Fordi det er meget sundere for din krop og sjæl at grave din have, fjerne ukrudt og skære dårlig vækst væk – end det er at lave krig mod Putin eller Rusland!

Det er sundere for dine tanker at skabe noget positivt, der måske tilmed kan spises og smager godt – end det er at hade Putin og ønske død og ødelæggelse over hans folk. De fleste af dem er uskyldige. På begge sider.

Meget sundere er det også at få orden i egne sager, før vi går igang med at hade, kritisere og sanktionere Putin og Rusland – eller andre for den sags skyld.

Ligegyldigt hvor retfærdig en vrede, den mands handlinger vækker i enhver af os, som er udenforstående i hele denne kritiske situation mellem Ukraine og Rusland.

Og vi er altså flere, der står udenfor og kigger ind og kommer med gode råd på sidelinien, end der er folk, som er engagerede i at kæmpe kampen i krigen.

Gå I krig med din have

Så din have, terrasse, altan eller indendørs plante potte er altid et godt sted at starte, når der skal gøres rent på den indre platform. Så spreder det sig af sig selv indefra og ud i din omverden.

Jordforbindelse og kærlighed til moder jord taler sit helt eget sprog.

Og det er ikke krig, som er på dagsordenen der.

Det er helt andre blide toner, som filtrerer igennem fingrene, der roder i jorden eller graver med spaden for at få styr på ukrudtet.

Gå I krig mod:

Ukrudtet i din have – både udenfor og indeni.

De mørke tanker i dit hovede og de ondskabsfulde følelser i dit hjerte.

Den almindelige russiske befolkning er vel mennesker ligesom os, og er ikke i sig selv aggressor i denne sag – så hvorfor spilde god energi på at sanktionere og hade dem og tilmed ønske dem alt muligt ondt…

Det er så negativ en måde at være i verden på og det gavner ingen.

Langt mere konstruktivt er det at søge løsninger og dialog…

Også selvom det måske ikke lykkes lige med det samme at finde fælles fodslag for fred.

Grøn Fred

Apropos fred: Der er søreme ikke megen sand fred i GreenPeace’s aktion for at stoppe en olietanker i Langelandsbæltet.

Grøn fred – det er at tage hånd om det grønne.  Ikke at prøve at stoppen en olietanker i farligt farvand.

Grøn fred det er at tage vare på den sunde, grønne vækst i din omverden og i din sjæl.

Forårets blomster og spirer.

De grønne blade på træerne.

Et barn som griner og leger.

En skov med et tæppe af nyudsprungne anemoner på en stille forårsdag.

Ja, det er drømmen..

I dag stormer det fra en høj himmel og Ukraine står højest på mediestjernehimlen. Det føles ikke særligt fredeligt!

Gå i krig med…

Jeg har en nabo, som er ved at blive kvalt af angst og frygt for død og ødelæggelse, krig og mangel på fødevarer.

Han er gået i krig med sin have.

Gået i krig med… Ikke gået i krig mod…

Det ville være så konstruktivt for den mentale og følelsesmæssige sundhed hos den bl.a. den danske befolkning, hvis der blev tænkt lidt mere i hvordan vi kan hjælpe og Europa kan blive helet igen.

Mere grøn fred

Al den snak om hårdt mod hårdt, krig, død og våben.

Det gavner ingen og skaber kun utryghed.

At prøve at så friske, sunde frø i vores tanker og følelser, så vi kan handle som mennesker med hjerte, det vil være en god ide.

Så behøver vi ikke at opføre os som hverken maskiner, robotter eller dyr.

Gør noget godt for Ukraine & Kroppen

Angsten river og flår som den kolde vind, der blæser om alle hjørner.

Mørket truer med at overfalde hver og en af os med sine mareridt-visioner.

Frygten for et krigs-kaos ligger latent og gnaver dybt i vores hjerter og underminerer vores indre sundhed.

Gør noget godt for kroppen, din krop og din næstes krop.

Hjælp dig selv og hjælp, hvor du kan – i det små.

Grav dybere i dit indre og i din have!

Gå i krig mod ukrudtet udenfor – og indeni.

Gå I krig med køkkenhaven og skab noget sund vækst – både udenfor i jorden og inden i dit hjerte.

Det er langt sundere for det almindelige menneske at blive tæt ved jorden. Det er derfor jeg kalder det Ukraine & Kroppen. Hvad der sker der hænger sammen med, hvad vi føler i vores krop her.

Nu må vi så håbe på, at der snart kommer nogle kloge og vise mænd og kvinder til stede i konflikten, som kan forstå at mægle og skabe sund dialog og ærbare resultater – for alle implicerede.

I keep on dreaming!

 

Vil du læse mere om Suzannes Nordic Massage så tryk her

Du kan også finde mig i Helhedshuset

 

 

 

Langeland – Min Lysegrønne Ø

Langeland-Min Lysegrønne Ø

Langeland – Min Lysegrønne Ø

Ja, jeg bor på Langeland.

Det kunne jeg ikke have sagt med samme stolthed i hjertet som jeg føler nu – for  bare 14 dage siden.

Ja, Suzannes Nordic Massage ligger på Langeland.

Det kunne jeg ikke have sagt med samme eftertryk og samme klarhed i stemmen – for 14 dage siden.

Er så meget ændret på blot 14 dage?

JA!

Det har været en skelsættende oplevelse hele Langeland har gået igennem, da vi sagde NEJ til regeringens planer – og fik medhold.

Aldrig tidligere har Langelænderne stået sammen og har talt med så ens en stemme.

Om det var politikere, godsejere, murere, landmænd, tømrere, restauratører, kunstnere, behandlere, skolebørn eller pensionister – så var vi enige.

Hvad har det så med massage, kroppen, velvære og selvudvikling at gøre?

Det der med at være enige om noget.

Kroppen består af mange led, muskler, sener og nerver.

De er ikke altid enige om, hvordan en opgave skal løses.

Det ved top-sportsudøvere til fulde.

Og enhver af os, som prøver at lære et nyt håndværk eller gøre noget nyt i livet.

Kroppen er også hus for tanker, følelser, sanseimpulser og vaner

De er langt fra altid enige om, hvordan en opgave skal løses eller en udfordring håndteres.

I den forunderlige krop bor også bevidstheden om de gerninger, vi gør i livet.

Troen på det gode i mennesket.

Håbet – det lysegrønne – om at livet vil smile til os og opfylde de nære ønsker, vi hver især har.

Kærligheden – til hele det store, forunderlige skaberværk, som livet er.

Den Kærlighed, vi hver især i vores gode øjeblikke, giver til og modtager fra vores nærmeste.

Når et enigt Langeland står sammen om eet budskab, så vælter det bjerge af fordomme.

Det fejer dumheder til side.

Fjerner unaturlige skel mellem dig og mig.

Kun det nære, det ægte og det sande budskab består.

Mennesker fra alle samfundslag bevæges i deres hjerter.

Føler deres egen menneskelighed og samhørighed med budskabet.

Når hele kroppen er enig om, hvad der skal gøres i livet.

Ligemeget hvilken udfordring du står midt i.

Og hver en nerve sitrer for det samme budskab.

Når alle muskler, led og sener samler sig om det samme fokus.

Og alle tanker, følelser og handlinger går mod samme mål.

Så er kroppen enig med sig selv!!

Kroppen hviler i sig selv.

Den handler ud fra sin sandhed og overbevisning.

Så kan den flytte bjerge.

Når den beslutter sig for at handle.

Der opstår fred indeni – midt i stormen, for du kæmper for det du tror på.

Fred I livet.

Ro I handlingen.

Overblik i følelsernes stormfulde hav.

Det er Langelands historie i den forgangne uge.

Som nu bliver til lærdom inden i min krop.

Hver gang du handler ud fra det du tror på – dybt inde fra dit hjerte og helt inde i sjælen.

Så er du et sandt udtryk, for den du er.

Langeland – min lysegrønne Ø.

 

Langeland siger NEJ – Hvad gør jeg?

Langeland siger NEJ

Langeland Siger NEJ

– Hvad Gør Jeg?

Nu bor jeg på Langeland, så det er vel naturligt, at det gør jeg også, er det ikke?

Jeg elsker at bo her – det er et dejligt sted at bo – med familie og børn.

Når et menneske er fortabt og føler sig hjemløs, faret vild i livet eller på sin egen vej.

Hvor er hjem så?

Langelænderne ved, hvor HJEMME er.

Det har de taget stilling til.

Aktivt.

Ved bare at blive boende på øen mod alle odds.

Hjemme.

Det er lige her – hvor vi bor og har vores virke.

Familie og venner.

Forretning og udfordring.

Livskvalitet eller mangel på samme.

Nu er jeg sådan en som giver massage.

Altså hjælper folk med at føle sig hjemme i deres krop og sind.

Hjælper folk med at vokse.

Når et menneske kommer kravlende ind i min klinik, så forsøger jeg at hjælpe dem, så de kan gå ud igen.

Jeg ville godt nok være en elendig massør, hvis mine klienter kom gående ind i min klinik – og kravlede ud.

Så ville folk da ikke komme igen!

Langeland siger NEJ – hvad gør jeg og hvad har det med massage at gøre?

Det er indstillingen.

Når mennesker kommer til Langeland for at holde ferie, så kobler de fra.

Stresset forsvinder.

Naturen og vores skønne omgivelser.

Den næsten gammeldanske tilgang til livet her på vores ø er livgivende for mange.

Dem, som bor her, ved godt, at sådan er det.

De har boet her i årevis.

Nogen sågar i flere generationer og de elsker vores allesammens lange Ø.

Så her på Langeland hjælper vi hinanden med at vokse.
Støt lokalt – køb lokalt.

Og alt det der som er vigtigt lige nu.

For hvis vi ikke gør det – hvem skal så gøre det.

Hjælpe med at vokse.

Hjælpe til at gro.

Ligesom afgrøderne på landmandens mark.

Ligesom grøntsagerne i køkkenhaven.

Det er en skøn følelse.

En fed følelse.

En rar følelse indeni hjertet at bo på en Ø, hvor det er vigtigt at vi holder sammen og deler fællesskabet med hinanden.

På kryds og tværs af øen.

Også imellem syd og nord.

Min krop er en helhed i sig selv.

Det ville sgu være lidt mærkeligt, hvis min venstre arm var i Holstebro og den højre i København, mens jeg sad og spiste frokost med munden på Langeland.

Langeland er en helhed i sig selv – som vokser støt og godt som enhed i øjeblikket efter års hårdt slid for at vende en negativ spiral til en positiv udvikling.

Jeg hjælper folk med at få øje på helheder i deres liv – få balance i livet.

Langeland hjælper folk med overhovedet at få øje på balance, helhed og natur.

Få øje på, hvor vigtigt det er med disse parametre i et sundt og bæredygtigt liv.

Det ville være en underlig størrelse, hvis jeg brugte økser, knive, kædesave, elektriske hegn, overvågning eller anden overmagt, når jeg skal give en krop en god behandling og hjælpe den til ro og helhed.

Det ville være absurd, hvis Langelands mennesker brugte sådanne redskaber til at hjælpe folk til at vokse, blive stærke og være trygge i deres dagligdag.

Sammenhold, forståelse og indsigt – det starter hjemme hos os selv.

I måden vi lever vores liv på.

Hvordan vi støtter vores børn.

Hvad vi siger og gør ved hinanden i dagligdagen.

Langeland siger NEJ – Hvad gør jeg: Støtter vi eller bryder vi ned?

Giver vi liv i ord og handling?

– eller slår vi ihjel med alt, hvad vi foretager os til højre og venstre og lige midt i…

Hjertet.

Vi lever i et af verdens bedst fungerende demokratier – i et af verdens bedste lande.

Hvordan kan det så være, at vores regering bruger mere tid på at få folk til at kravle videre i livet – når de før kunne gå?

Hvordan kan det hænge sammen i længden (altså helt fra nord til syd),

at individer i vores regering synes det giver mening at slå på de mindste, mens de store går fri?

Er det vores lands styrke?

Sammenhold, ærlighed, autencitet og sandhed.

Det er kroppen altid.

Et sandt billede på det menneske som bor indeni den krop.

Det skal leve.

Gerne leve sundt, trygt og godt.

Langeland er dygtige til sammenhold.

Gode til at være enkle og ærlige i dialogen.

Mange er dybt autentiske mennesker i et dynamisk, selvskabt liv.

Der er en høj grad af menneskelig sandhed afspejlet i Langelands samlede liv.

Som et lille minisamfund.

Næsten selvkørende.

Ligesom en sund krop med et sundt sind skulle gerne være.

Siger Langeland stadigt NEJ?

JA!

Hvad gør jeg?

JA – Jeg siger Absolut NEJ – ligesom dem.