Helkropsmassage

– massage af hele din krop

 

En skøn oplevelse – ren nydelse og afslapning.

Enten med tøj på, hvor hele din krop bliver masseret med en blandning af faste greb og rytmiske bevægelser uden på dit tøj.

Det giver følelsen af stor personlig integritet at få en hel kropsmassage udenpå tøjet, og du går fra behandlingen samlet og rolig.

Der kommer hvile i tankerne og følelserne får lov at falde til ro.

Kroppen føler sig beskyttet af tøjets barriere og den kan derfor give sig mere hen til oplevelsen.

Afklædt, men med trusser/underbukser på og evt. bh.

Det er bare skønt at få massage af varme, bløde hænder, som dufter dejligt af æteriske olier. Olien, som er fra Weleda, hjælper med at stimulere blodgennemstrømningen i dit væv, når mine hænder masserer din krop og de nærende stoffer i olien  smidiggør huden.  

Bindevævet og musklerne bliver varmet godt igennem ved gentagne strøg, og din fornemmelse af afslapnings og velvære øges efterhånden,  som din krop bliver masseret godt igennem af mine erfarne hænder: varme og nærværende fra den kontinuerlige bevægelse henover de forskellige områder af din krop.

Først er det skuldre og nakke; så kommer turen til benene og fødderne…. Så vender du dig om og får massage bag på benene, og på baller, ryg, nakke og bagsiden af hovedet.

Så vender du dig om igen – og så får hovedbunden, ansigtet, armene og forsiden en dejlig massage også.

Til sidst så laver jeg samlende strøg på hele din krop og du får et par minutter at hvile dig i, mens jeg går ud og vasker hænder.

Når jeg kommer tilbage, har jeg et glas vand med til dig.

Det er altid godt at indtage masser af god væske efter en massage, da kroppens blodcirkulation er stærkt øget, og derfor også udrensningsprocessen i alle kroppens organer.

Og den proces er så vigtig for vores daglige trivsel, at det er godt at hjælpe den på vej med god væske og næringsrig mad.

Efter massagen kan du rask væk gå igang med dine daglige gøremål; men det er en god idé ikke at have de helt vilde ting planlagt efter en massage.

Kroppen har nemlig brug for ro til at fordøje oplevelsen og tage ved lære af det møde, vi lige har haft – på massagebriksen mellem mine hænder og din krop.

Lidt meditation derhjemme, en dejlig gåtur med hunden, en tur på café med gode veninder, et godt møde med en kollega, noget let  arbejde i haven.

Sådan nogle ting er gode at gøre efter en massage.

Du kan også dyrke sport og motion; men det er ikke smart efter denne behandling at satse på de helt store kraftpræstationer på banen den dag.

Ring gerne, hvis du har spørgsmål. Og hvis du er usikker på, hvilken behandling, der er bedst for dig, så tager vi en snak….. Jeg rådgiver dig gerne.

 

 

.