På skønne Langeland - den lange ø i det sydfynske. Det er her jeg bor og her jeg har min klinik til dagligt. Det kan være det første og største skridt, du tager hen imod et nyt og bedre liv. Et liv som handler om DIG, din krop og sundhed.

Find vej til Langøvej 15

Bor du på Langeland og skal finde vej til Langøvej 15 og Suzannes Nordic Massage fra Syd? Kør igennem Humble og op til Kædeby ad hovedvejen. Drej til venstre, der hvor skiltene bl.a. viser vej til “Fodboldgolf”. Fortsæt ad vejen og kør forbi Kædeby Maskinforretning på din venstre hånd. Fortsæt til du forlader Kædeby. Her begynder Langøvej. Kør videre forbi de mange marker og skønne gårde. Forbi Kædeby Kapel som ligger til højre. Videre til du når op over et lille højdedrag. Så ser du en stor have inde til venstre. Der er et stort hvidt hus med grønne vinduer og en hvid flagstang. Dér bor vi, og du skal dreje ind til venstre. Kør helt igennem porten ind på gårdspladsen og parker din bil der.

Drej ind til Suzannes Nordic Massage

Find vej til Suzannes Nordic Massage på Langeland for første gang, hvis du kommer fra nord. Måske kommer du fra Rudkøbing eller udenøs fra Svendborg? Eller måske fra et helt andet sted her på Sydfyn? For at finde vej til min klinik her på Langeland skal du dreje af lige før kirken i Lindelse. Du drejer til højre og kører ad Bogøvej. Det virker som om vejen fortsætter i een evighed, men bare kør videre ad vejen indtil den ender i et T. Så drejer du til venstre ned ad Langøvej og kører til du ser nr. 15 inde til højre. Der er 2 kæmpe store træer, der hænger ud over vejen. Drej til højre og kør igennem porten og helt ind i gården og parker din bil på gårdspladsen. Der er masser af plads til dig.

Indgangsdør til Suzannes Nordic Massage

Når du har parkeret din bil, så kig til venstre. Der er en glad, grøn “stald-dør”. Det er her jeg har min klinik. Der er ikke noget skilt, som siger “her er Suzannes Nordic Massage”. Men du skal ikke blive genert og tro, du er gået forkert. Det er du ikke. Du er det rigtige sted. Bare gå hen til døren og bank på.  Jeg er lige indenfor og venter på dig.

Den grønne dør ind til Suzannes Nordic Massage Langeland

Det er let at finde vej til Suzannes Nordic Massage, når solen skinner og det er lyst. Det er her lige lidt syd for midten på Langeland. Det er straks sværere, når det er mørkt og vinteragtigt. Men så tænder jeg lyset for dig udenfor – så kan du lettere finde mig.

Suzannes Nordic Massage Behandlinger Massagerum

Når du først er kommet indenfor i varmen – og vi har hilst pænt på hinanden, så viser jeg dig vej ind til det rum, jeg bruger til mine behandlinger.
Du har mulighed for at lægge dit overtøj først, og du kan smutte en tur på toilettet, før du går ind, hvis du har brug for det. Badeværelset ligger lige ved siden af massage rummet.

Find vej til en god behandling som er guld værd

Så begynder tiden bare for dig. Jeg har flere forskellige behandlinger at tilbyde dig. Hvis vi ikke har aftalt på forhånd, hvad du har brug for og hvilken behandling du gerne vil have, så gør vi det nu – før jeg går igang. På den måde er får du mulighed for lige at justere dine behov, hvis de har ændret sig, siden du bestilte din tid hos mig.